I Oita-provinsen på den nordvestlige del af øen Kyushu ligger de to byer, Beppu og Usa. De rummer vidt forskellige seværdigheder, og er du på de kanter, bør du ikke gå glip af nogen af dem.Togturen fra Beppu til Usa tager blot 45 minutter, men dertil skal du lægge en bustur på yderligere 10-15 minutter, samt eventuel ventetid ved stoppestedet, for at nå frem til Usa Helligdommen, som er dit endelige mål.

Fra Beppu til Usa Shrine er der 42 km

Beppu
Beppu er først og fremmest kendt for sine mange varme kilder og den deraf afledte onsen aktivitet. Det kan du blandt andet læse om her.

Dette indlæg fokuserer imidlertid på et særligt fænomen kaldet jigoku, som direkte oversat betyder helvede. Det er en betegnelse for en kilde så skoldende hed, at det bestemt ikke kan anbefales at bade i vandet fra den. 

I Beppu har syv forskellige jigoku’er slået sig sammen under betegnelsen ”De syv helveder”, og tilbyder sig selv med et turpas, som både sparer dig penge og animerer dig til at se alle syv. Passet kan købes ved indgangen til det første helvede, du besøger.

Indgangen til det første helvede

Umi Jigoku
Det første helvede på min liste hedder Umi Jigoku. Det er det største af dem alle, og samtidig det, der har de smukkeste omgivelser. For at komme hen til det, går du igennem en smuk og frodig park, som synes at have sin helt egen klimazone.

En forårsdag, hvor alting står i fuldt flor

Snart når du frem til parkens store attraktion. En dam med koboltblåt vand, hvorfra en tæt damp stiger til vejrs. Men selv om vandet umiddelbart ser meget indbydende ud, er det en god ide at holde sig på afstand, da det holder en nogenlunde konstant temperatur på 98 grader C.

Nok se men ikke røre

Men det er ikke alt, hvad dette sted har at byde på. For ikke så langt derfra stiger dampen også til vejrs. Denne gang fra en orangefarvet dam.

Også her er temperaturen høj

Oniishi Bozu Jigoku
Den næste jigoku er knap så pittoresk som sin forgænger. I stedet for damme i stærke farver finder du her en kogende mudderpøl, som skaber nogle sære cirkulære forhøjninger.

Temperaturen her er 99 grader

Kamado Jigoku
Sammenlignet med de andre jigokuer hører Kamado Jigoku efter min mening til i den mindre interessante ende. Og hvor naturen her ikke helt slår til i konkurrencen med de andre, har man valgt at satse på det frygtindgydende ved at rejse en statue af en drabelig rød djævel, der piner et eller andet sagesløst væsen. 

Et kort øjeblik føler man sig hensat til Dyrehavsbakken

Skulle jeg springe en jigoku over, ville det formentlig være denne her eller den næste. Men vælger du den fulde tur, kan du i det mindste glæde dig over denne dams flotte farve.

Vandets temperatur er her 90 grader

Oniyama Jigoku
Men nu til noget helt andet. Helvede nummer fire på listen er slet og ret en krokodillefarm. Det har den været i over 100 år, eftersom Japans første krokodiller kom hertil allerede i 1923. I dag bor her ca. 80 af slagsen.

Den varme kilde har en temperatur på 99.1 grader

Shiraike Jigoku
Navnet på dette helvede betyder ”hvid dam”, og det skyldes naturligt nok vandets specielle farve. Meget andet er der ikke at sige om denne attraktion. Det er det sidste af fem helveder, som ligger forholdsvis tæt på hinanden. Er du i tidsnød, og er du ligeglad med krokodiller, vil jeg foreslå, at du nøjes med at se de to første på listen og så tage videre til de to sidste, som begge er et besøg værd.

Vandtemperaturen her er 95 grader

Chinoike Jigoku
De sidste to helveder ligger et stykke borte fra de første fem på listen, men kan nemt nås med en bus, som afgår hver halve time. Selve køreturen tager blot fem minutter.

På grund af dens røde farve har denne jigoku fået navnet ”Chinoike”, som betyder bloddam. Farven skyldes en særlig form for ler i undergrunden. Et ler, som udvindes og bruges til fremstilling af hudplejeprodukter.

Farven er ikke til at tage fejl af

Chinoike Jigoku er ikke alene Japans ældste naturlige jigoku. Det er også uden sammenligning den mest pittoreske på denne rundtur.

Et hyppigt fotograferet sceneri

Tatsumaki Jigoku
Rundturens sidste jigoku er en gejser, som springer med et interval på 30-40 minutter. Selve udbruddet varer ca. 6 minutter. Omkring gejseren er der bygget en grotte.

Sådan ser det ud mellem udbruddene

Over for gejsergrotten er der opført nogle sæderækker, hvor du kan sidde og vente på næste udbrud. Du skal dog være opmærksom på, at når gejseren springer, står der ofte en kødrand af sidst ankommende mennesker helt henne foran. Så vil du have et godt foto, bliver du formentlig nødt til at stille dig derhen.

Når gejseren springer er vandtemperaturen 105 grader.

Sådan ser det ud, når gejseren springer

Du kan læse mere om Beppus jigokuer her.

Usa Shrine
Jeg har altid været fascineret af Japans mange Shinto helligdomme – deres arkitektur og deres ofte meget fine placering i naturskønne omgivelser.

I tidens løb har jeg besøgt mange af dem, men indtil for nylig havde jeg aldrig hørt om Usa Shrine, som ligger godt gemt af vejen på Kyushu. Det var først, da jeg tilfældigvis så et billede af en rødmalet, overdækket bro med stråtag, at min nysgerrighed blev vakt, og jeg satte mig for at se nærmere på stedet. Jeg blev ikke skuffet.

Kurehashi hedder broen

Usa Shrine blev grundlagt i det ottende århundrede som en af de første helligdomme i Japan, der var dedikeret til krigsguden Hachiman. I dag er der ca. 44.000 af slagsen, og i spidsen for dem alle står netop Usa helligdommen.

Helligdommen dækker et område på 500.000 m²

En af de første ting, jeg fik øje på, var en stander med et stort foto af to rækker mænd i forskellige klædedragter, som bukker for hinanden foran helligdommens hovedbygning. Først tog jeg ikke særlig notits af dette billede, men sikrede mig alligevel per refleks et foto af det. Siden er det gået op for mig, hvor stor en symbolsk betydning motivet har.

Usa helligdommen er nemlig et klasseeksempel på begrebet ”Shinbutsu Shugo”. Det vil sige den tidlige sammensmeltning af landets to hovedreligioner: Buddhisme og Shintoisme. Her symboliseret ved 5 shintopræster og 5 buddhistmunke, der bukker for hinanden.

Op igennem historien fortsatte denne symbiose, indtil de to religioner i det nittende århundrede blev tvangsadskilt under den såkaldte ”Meijireform”.

To religioner byder hinanden velkommen

Uden for hovedbygningen stødte jeg på et fænomen, jeg aldrig før havde set. Et stativ behængt med små lakerede kalabasser, også kaldet flaskegræskar. Det viste sig at være en særlig form for ema.

Normalt er ema en lille træplade, hvorpå man kan skrive sit ønske til guddommen. Derpå hænger man pladen op på et stativ ved helligdommen, hvor den er synlig for alle.

Kalabassen har samme funktion. Blot skriver man her ønsket på en lille seddel, der lægges ind i kalabassen, inden denne anbringes på stativet. Forskellen er, at ønsket her er forbeholdt guddommen. Ingen andre kan se det. Samtidig slår man to fluer med et smæk, fordi kalabassen ifølge overleveringen jager det onde på flugt.

Her hænger de fromme ønsker på rad og række

Som så mange andre større Shinto helligdomme er Usa Shrine placeret op ad en bjergside. Øverst oppe er hovedhelligdommen, kaldet Jogu, hvilket betyder den øvre helligdom. Og ved bjergets fod finder du den nedre helligdom Gegu. Husk at se begge to.

Den nedre helligdom er ikke så velbesøgt som den øvre

Sidst, men ikke mindst skal du huske at lægge mærke til de smukke omgivelser, når du bevæger dig omkring i den store park, som omkranser Usa Shrine.

Den røde farve står i fin kontrast til de grønne omgivelser

Vil du vil vide mere om Usa Shrine kan du klikke her og her.