Når du rejser i Japan, bliver du overalt mindet om, hvor vigtig en rolle forskellige dyr spiller i japansk kultur, religion og folklore. Et godt eksempel herpå er ræven, som du støder på ved mange Shinto helligdomme. Eller vinkekatten, som byder velkommen til både gæster og kunder.
Dyrene er ladet med en symbolik, hvis tyngde varierer fra art til art. Men mest ikonisk af alle er uden tvivl den japanske trane.
I naturen
Der er tale om en stor fugl. Op til 1,60 meter i højden og med et vingefang på op til 2,5 meter. Men størrelse alene gør det ikke. Den japanske trane er en truet fugleart. I 1924 var den næsten udryddet. Kun 20 eksemplarer var der tilbage på Hokkaido. Der var flere årsager til, at det gik så galt. Tilbage i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var den et yndet jagtbytte. Og dertil kom, at ligesom det skete for storken i Danmark, blev de vådområder, som den var afhængig af, gradvis drænet med henblik på landbrug.
Vendepunktet kom i 1935, da det blev besluttet at frede den japanske trane. Siden er bestanden steget støt. Den kan deles op i 2 grupper. Den ene, som tæller ca. 1300 standfugle, opholder sig i Kushiro på Hokkaido. Den anden, som består af trækfugle, finder du i Izumo på Kyushu. Her tilbringer angiveligt op mod 10.000 fugle vintermånederne. Om foråret flyver de til Sibirien, hvor de får deres unger.
Deres parringsdans er et kapitel for sig selv, som du kan læse mere om her.
I kunsten
Tranen som motiv går igen alle vegne i både klassisk og moderne japansk kunst. Du finder den f.eks. på foldeskærme, som malerier og som træsnit. Den er også et yndet kimonomotiv.
Som symbol
Særligt to ting har gjort tranen til et så populært ikon. Dens levetid er 20-30 år, og et tranepar holder sammen hele livet. Ganske vist kan en trane ifølge legenden leve i 1.000 år, men det er nok overdrevet. Under alle omstændigheder er tranen på grund af disse karakteristika blevet gjort til et symbol på troskab og et langt liv. Og som sådan dukker den op alle vegne i japansk kultur.
Og ikke kun i kulturen. Også japanske virksomheder forstår at udnytte den. For eksempel har Japan Airlines fly et tranesymbol på deres halefinne.
Origami
Den japanske papirfoldekunst, origami, som vi kender den i dag, har været praktiseret siden det syttende århundrede. Ud fra et kvadratisk stykke papir kan du skabe alverdens dyr, blomster o.a. Se bare her.
Da jeg selv boede i en fjern forstad til Kyoto i 1970’erne, faldt jeg over en charmerende lille bog om foldning af origamidyr, som jeg måtte have. Jeg blev hurtigt bidt af det, og inden jeg rejste hjem, havde jeg produceret en hel zoologisk have.
Et dyremotiv overtrumfer dog alle andre, og det er tranen.
Ifølge legenden kan du nemlig få et ønske opfyldt, hvis du kan folde 1.000 traner. De mange traner sætter du derefter sammen til guirlander ved at trække en sytråd igennem dem.
At denne legende tages alvorligt bliver du konstant mindet om i Japan, for overalt i templer, helligdomme og på gravpladser støder du på traneguirlander. Ofte er de anbragt ved siden af Jizō figurer. Måske af forældre til et sygt eller dødfødt barn, der beder Jizō om hjælp og samtidig udtrykker deres dybtfølte ønske ved hjælp af tranerne.
Fredssymbol
Historien om pigen, Sadako Sasaki gjorde papirtranen til et verdenskendt symbol på fred. Hun boede i Hiroshima med sin familie og var kun to år, da atombomben faldt over byen. Umiddelbart kom hun ikke noget til, men på grund af bestrålingen udviklede hun leukæmi i tolvårsalderen.
Det gik hurtigt ned ad bakke med hende, men en god veninde fortalte hende, at hvis hun foldede 1.000 origamitraner kunne hun få opfyldt ønsket om at blive rask. Til trods for sin tilstand gik hun straks i gang med at folde. Andre omkring hende hjalp til, men selv om det ved en fælles indsats lykkedes at folde de mange traner, viste anstrengelserne sig at være forgæves. Sadako gik bort i oktober 1955.
Efter hendes død begyndte hendes klassekammerater at samle ind til et monument for hende og de andre børn, som blev atombombens ofre. Bidragene strømmede ind både fra Japan og fra udlandet, og allerede i 1958 var der penge nok.
Børnenes fredsmonument, som det kaldes, står i Fredsparken i Hiroshima. Øverst ses Sadako Sasaki, bærende på en origamitrane. Monumentet er omgivet af en række udstillingsmontrer, som er fyldt med de origamitraner, som til stadighed bliver indsendt fra hele verden. Først og fremmest den 6. august, som er årsdagen for atomben over Hiroshima.
I 2020 udkom bogen “The Complete Story of Sadako Sadako and The Thousand Paper Cranes” skrevet af Sadakos bror Masahiro Sasaki og den amerikanske forfatter og illustrator Sue Dicicco. Hvorfor der skulle gå mere end 60 år, før denne bog så dagens lys, kan du læse om her.
