Som det fremgår af overskriften, er dette indlæg det tredje i serien ”Kyoto og omegn”. Det første kan du finde her og det andet her.
I det følgende vil du blive præsenteret for fire forskellige templer, nemlig: Toji Temple, Higashi Honganji Temple, Sanjusangendo Temple og Ginkakuji, hvoraf de første tre ligger inden for rimelig gå-afstand fra Kyoto Station.
Toji Temple
Af en eller anden grund tog det mange år og mange besøg i Kyoto, før jeg endelig fik lagt vejen forbi Toji Templet. Det var ikke fordi, jeg ikke kendte til dets eksistens. Den 57 meter høje pagode, Japans højeste, opfattede jeg som byens vartegn, fordi det altid var det første jeg fik øje på fra togvinduet, når jeg ankom til Kyoto Station. Det kvarter, den lå i, så imidlertid ikke særligt indbydende ud, så jeg havde nok i alle de ting, der er at se nord for stationen. I dag har området mod syd fuldstændig skiftet karakter. Men Toji ligger dog stadig, hvor det har ligget de sidste 1200 år.
Templet blev grundlagt i slutningen af det 8. århundrede, blot få år efter, at Kyoto blev landets kejserlige hovedstad, og er derfor et af byens ældste templer med stor historisk betydning. Så stor, at Toji er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
I 823 blev den allestedsnærværende munk Kobo Daishi udnævnt til ledende præst og ansvarlig for færdiggørelsen af tempelkomplekset. Han stod blandt andet for opførslen af den fem etagers høje pagode.
Hovedbygningen, Kondo er tempelområdets største. Indenfor finder du, flankeret af to bodhisattvaer, Yakushi Nyorai, som er buddha for medicin. Mange mennesker kommer her for at bede for både deres fysiske og psykiske helbred.
Både pagoden og Kondo Hall, har været brændt ned til grunden og er senest blevet genopført i begyndelsen af det 17. århundrede.
Nu du er her, bør du også besøge Miedo-bygningen, der oprindelig var Kobo Daishis bolig, og som nu rummer et alter med en statue af ham. Det meste af tiden er statuen låst inde, men møder du op om morgenen mellem kl. 6.00 og 7.30, kan du overvære en ceremoni, hvor statuen får serveret morgenmad.
Du kan læse mere om Toji Temple her.
Higashi Honganji Temple
Allerførste gang jeg var i Kyoto for henved 50 år siden, skulle jeg møde min homestay-vært på stationen. Jeg var imidlertid kommet en time for tidligt og benyttede derfor lejligheden til at gå en tur i nabolaget. Her var det, at jeg fik øje på en gigantisk træport. Jeg blev nysgerrig og gik hen for at tage den nærmere i øjesyn. Det var første gang, jeg besøgte Higashi Honganji Tempel. Siden hen har jeg lagt vejen forbi hver gang, jeg har besøgt byen.
Det er ikke kun indgangsporten, der er stor. Også templets hovedbygning er overvældende. Set både udefra og indefra. Det er svært at beskrive det syn, der møder dig, når du tager skoene af og træder indenfor. Du må selv opleve det.
Higashi Honganji er et af to hovedtempler for trosretningen, ”Det Rene Land”, som er den mest populære inden for japansk buddhisme. Det andet hovedtempel, Nishi Honganji ligger blot nogle få gader mod vest. Grunden til, at der er to af dem kan tilskrives Ieyasu, den første Tokugawa shogun, som blev udnævnt af kejseren i år 1603.
Da Ieyasu kom til magten, var Jodo, som trosretningen hedder på japansk, nemlig også meget populær. Alt for populær efter hans smag, da Japan allerede på det tidspunkt havde en lang historie med krigeriske munke, som skabte stor ravage.
Dengang var der kun ét hovedtempel. Men når Jodo nu havde så mange følgere, ræsonnerede Ieyasu, var det nok en god ide at bygge endnu et hovedtempel ganske tæt på det andet. ”Del og hersk”-doktrinen i sin mest rendyrkede form! Der skete nøjagtigt, hvad den snu ræv havde forudset. De to hovedtempler kunne ikke enes, og Higashi Honganji brød ud og skabte sin egen fraktion af Jodo-buddhismen.
Du kan læse mere om de to Honganji templer her.
Sanjusangendo
Rengeoin, bedre kendt som Sanjusangendo, ligger ca. et kvarters gang fra Kyoto Station. Jeg har ofte hørt japanturister sige, at på et tidspunkt bliver det svært at skelne byens mange templer fra hinanden. Det bliver med garanti ikke noget problem i det her tilfælde, for Sanjusangendo er fuldstændig unikt.
Alene navnet. Sanjusan betyder 33, gen er en betegnelse for den afstand, der er mellem templets støttepiller, og do betyder ”hall”. Oversat til vestlige mål betyder det slet og ret den 120 meter lange hal.
Men her holder det aparte ikke op. Inden i bygningen sidder der en stor statue af barmhjertighedsgudinden Kannon, og på hver side af den er der 500 stående forgyldte Kannon figurer stillet op på 10 rækker. Synet er ganske overvældende.
Når jeg har introduceret danske gæster til nogle af Kyotos mange seværdigheder, har Sanjusangendo altid været et af de første steder, jeg tog dem hen.
Ginkakuji
Officielt hedder dette tempel Jishoji, men det kendes bedre som Ginkakuji, hvilket normalt oversættes til Sølvtemplet eller Sølvpavillonen. Det er ikke umiddelbart indlysende, hvorfor det kaldes sådan, da det ikke er lavet af sølv. Men en god forklaring er, at det ses som et modstykke til det blandt turister langt mere kendte, Kinkakuji (Guldtemplet).
Hvor Kinkakuji fremstår prangende og flamboyant, virker Ginkakuji imidlertid beskedent, nærmest asketisk med sin karakteristiske zen-have, der hovedsagelig består af sand. Fællesnævneren for de to er, at de begge blev bygget i Muromachi-perioden (1336-1573), at de begge tjente som ”pensionistboliger” for tidligere Ashikaga-shoguner, og at de i dag er zen-templer.
Fra Kyoto Station kan du tage bus nr. 17 til Ginkakujimichi stoppested. Det tager knap 40 min. Derfra er der blot en kort spadseretur til templet.
Du kan læse meget mere om Ginkakuji her.
Har du tid nok under dit ophold i byen, bør du heller ikke gå glip af Arashiyama, som ligger blot tyve minutter med tog fra Kyotos centrum.