Har du tilfældigvis en ledig eftermiddag i Kyoto, eller en formiddag – hvis du vel at mærke står tidligt op – kan jeg anbefale nedenstående spadseretur rundt til templer og helligdomme i den østlige del af byen.
Om ikke andet så, fordi du herigennem kan få et indblik i, hvor alsidig japansk religion kan forekomme.
Chionin Temple
Fra Higashiyama Station er der blot et kvarters gang til Chionin, stop nummer et på ruten. Noget af det første, du ser, når du nærmer dig dette tempel, er dets gigantiske indgangsport, der med sine 24 meter i højden og 50 meter i bredden er Japans største tempelport af træ.
Og det er ikke kun indgangen, der er kolossal. Alt ved dette tempel er så overvældende stort, at du som eventuel førstegangsbesøgende på det nærmeste føler dig blæst omkuld, når du træder ind på området.
Chionin, som blev grundlagt for næsten 800 år siden, er hovedtempel for Jodo, en af de mest populære trosretninger inden for japansk buddhisme. Jodo fik fodfæste allerede i den tidlige Edo-periode, fordi den blev støttet af de magtfulde Tokugawa shoguner, der valgte at gøre Chionin til deres familietempel. I dag bekender millioner af japanere sig til denne trosretning.
Husk også at se den gigantiske tempelklokke, der er Japans største og tungeste. 70 tons vejer den.
Lige ved siden af indgangen til Chionji ligger Yuzen Garden. En fin lille have, arrangeret rundt omkring en dam. Midt i den rejser der sig en bronzestatue af barmhjertighedsgudinden Kannon.
Du kan læse meget mere om Chionin her.
Yasaka Shrine
Turens næste stop er Yasaka Helligdommen, som ligger blot få minutters gang fra Chionin. Vejen derhen fører igennem Maruyama Park, et charmerende sted, hvor jeg selv plejer at tage et hvil og få en forfriskning, når jeg er på de kanter.
Yasaka Helligdommen, som er viet til Solgudindens bror, Susano-o, daterer sig helt tilbage til det 7. århundrede. De nuværende bygninger er dog kun fra 1600-tallet.
Yasaka Shrine er nok det sted i Kyoto, jeg holder allermest af. Og nok også det sted, jeg har besøgt allerhyppigst under mine mange kortere og længere ophold i byen. Det er der flere årsager til. Først og fremmest er helligdommen et naturligt udgangspunkt, hvis du ønsker at udforske det traditionsbundne Higashiyama-område i den østlige del af byen. Dernæst fremstår Yasaka Shrine som en oase fra fortiden, et sted, som forekommer at hvile i sig selv til trods for den endeløse strøm af turister, der passerer igennem.
I modsætning til for eksempel Den Gyldne Pavillon og Kiyomizudera, som blot synes at eksistere for turisternes skyld, er Yasaka sig selv nok.
Året rundt er der forskellige aktiviteter, såsom musik, religiøs dans eller klassiske Noh-teater forestillinger på den overdækkede scene. Og ofte er der små salgsboder, hvor du kan købe alverdens ting. Altid foregår der noget, som du er velkommen til at overvære eller tage del i. Du har blot fornemmelsen af, at disse ting ville finde sted, uanset om du var der eller ej.
Årets største begivenhed i Kyoto er uden sammenligning Gion festivalen, som Yasaka Shrine er vært for. Den finder sted i juli måned og er absolut værd at opleve. Det kræver imidlertid, at du affinder dig med ulideligt høje temperaturer og en voldsom luftfugtighed.
Du kan læse meget mere om Yasaka Shrine her.
Daiun-in
Det er nu tid til at forlade Yasaka Shrine gennem den sydlige port og gå gennem de smalle gyder med kurs mod Kodaiji Tempel.
Jeg har selv gået den tur mange gange. Hver gang har jeg lagt mærke til det høje monument, der rager op i horisonten. På afstand kan du kun se toppen af det. Det ligner grangiveligt det øverste af de gigantiske flåder, der bliver trukket rundt i gaderne under Gion Festivalen. Derfor har jeg altid troet, at det havde noget med Yasaka Helligdommen at gøre.
Sidst jeg besøgte Kyoto, satte jeg mig imidlertid for at undersøge fænomenet nærmere.
Bygningen hedder Gionkaku, og den har et 40 meter højt tårn med kobbertag. Umiddelbart har den ikke noget at gøre med Yasaka Shinto helligdommen, men er vartegn for det nærliggende og sjældent besøgte Daiun-in buddhisttempel. At bygningens top er så nært beslægtet med Gion festivalens flåder, kan dog næppe være nogen tilfældighed.
Kodaiji
Efter denne spontane afstikker går turen nu videre til det pittoreske Kodaiji Tempel, som blot ligger 10 minutters gang fra Yasaka. Templet blev grundlagt i 1605 af feltherren Hideyoshis enke til minde om hendes afdøde mand. Nogle af bygningerne brændte ned i slutningen af det 18. århundrede, men der var heldigvis en del, der overlevede, heriblandt Kaizando, som er tilegnet Kodaijis første præst.
Fra Kaizando går der en overdækket korridor op til Hideyoshis mindehal. Også den er den originale fra det 17. århundrede.
Nu du er her, må du også give dig tid til at dvæle ved Kodaijis eventyrlige zenhave. Sæt dig ned, lad roen falde på dig og lad blikke vandre hen over det sirligt revne grus, som repræsenterer det uendelige ocean.
På vejen ud af templet går stien igennem en idyllisk bambuslund.
Har du lyst til at vide mere om Kodaiji, kan du klikke her.
Yasaka Koshindo
Blot fem minutters gang fra det dybt seriøse og højtidelige Kodaiji Tempel ligger dets diametrale modsætning, nemlig Yasaka Koshindo Tempel. Et veritabelt studie i fest og farver.
Kigger du de farverige små bolde nærmere i sømmene, vil du se, at der står skrevet noget på dem allesammen. Boldene, som mest af alt ligner de ”hackey sacks”, som før i tiden var enhver ung mands eje, er nemlig en moderne udgave af den klassiske ema, en lille trætavle, hvorpå du skriver et ønske, som du gerne vil have de højere magter til at opfylde for dig.
Du kan læse mere om Yasaka Koshindo her.
Yasui Konpiragu Shrine
Endnu engang tager det kun fem minutter til fods, før du står foran det næste stop på listen. En helligdom, der lige som templet før hører hjemme i den lidt mere uortodokse ende af skalaen.
Det var lørdag eftermiddag, og de fleste japanere havde weekendfri. Det var ikke noget, jeg havde tænkt over tidligere på ruten, men her var det markant. Yasui Konpiragu vrimlede med mennesker, hovedsagelig indfødte, hvoraf de fleste stod i en lang kø.
Lige da jeg kom ind, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg selv skulle stille mig i køen for ikke at fornærme nogen. Men jeg besluttede mig til først lige at undersøge, hvad det eftertragtede mål var.
Det viste sig at være en stor sten klistret til med papirlapper. I stenen var der et hul, som et menneske af nogenlunde normal størrelse lige nøjagtigt kunne mave sig igennem.
Proceduren er, som følger: Først skriver man sine ønsker ned på et særligt stykke papir, som kan købes i helligdommens butik. Dernæst, når det omsider bliver ens tur, kravler man frem og tilbage igennem hullet. Til sidst hæfter man sit papir fast uden på stenen.
Følger du dette ritual, kan det hjælpe dig til at gøre op med dårlige menneskelige relationer og skabe nye gode.
Jeg er selv godt tilfreds med de relationer, jeg har, så jeg valgte blot at påtage mig tilskuerens rolle.
Du kan læse mere om Yasui Konpiragu her.
Kenninji Temple
Igen tog det ikke meget mere end 5 minutter, før jeg ankom til dagens sidste mål. Kenninji er grundlagt for mere end 800 år siden, og er således det ældste zen-tempel i Kyoto.
Efter det leben, jeg netop var kommet fra, var det en ren lise for sjælen blot at nyde stilheden og den ophøjede ro, som dette tempel udstråler. Der var kun en besøgende ud over mig.
Jeg valgte at sætte mig ned på en bænk og blot betragte den smukke bygning foran mig.
Du kan læse meget mere om Kenninji her.