Her får du sjette indlæg i serien ”Kyoto og omegn”. Denne gang handler det om seværdigheder, som ligger op til en time med offentlig transport fra Kyoto Station.
Først bjerglandsbyen Ohara mod nord. Dernæst det hellige bjerg Mt. Hiei og Omi Shrine ved Biwa-søen. Og endelig den lille by Uji, som ligger syd for Kyoto, hvor vi undervejs gør en lille afstikker til templet Tofukuji.
Ohara
Ohara er en idyllisk bjerglandsby en times tog- og buskørsel nord for Kyoto. Hovedattraktionen her er Sanzenin Templet, der ligger på en bjergside omgivet af en stor frodig park. Ikke mange udenlandske gæster lægger vejen forbi her. Ja, faktisk mødte jeg ikke en eneste, da jeg besøgte stedet. Årsagen til, at jeg overhovedet selv fandt herud, var en varm anbefaling fra et fransk-japansk ægtepar, som jeg havde siddet ved siden af i flyet.
Fra busstoppestedet er der ca. et kvarters gang op til Sanzenin ad en bred asfalteret sti, som undertiden er flankeret af forskellige små butikker.
De fleste steder i Japan kan du først opleve de varme efterårsfarver langt inde i november, men på grund af templets højtliggende placering blev jeg allerede i slutningen af oktober mødt af et smukt syn.
Undervejs bliver asfalten til grus, og du kommer nu ind i et område, der byder på diverse forfriskninger og mad. Herfra er der blot nogle få meter, før du står ved indgangen til templet Sanzenin.
Sanzenin
Sanzenin blev grundlagt af munken Saicho i slutningen af det 8. århundrede. Den selvsamme munk, som også var stifter af den buddhistiske trosretning Tendai, der hører til på Mt. Hiei, som du kan læse om senere i dette indlæg.
Templet ligger i et stort frodigt parkområde og omfatter mange forskellige bygninger. Jeg valgte blot at koncentrere mig om to af dem. Nemlig den med det mundrette navn Ojo-Gokuraku-in Hall og de tilhørende haver, samt Kannon templet.
Ojo-Gokuraku-in Hall
Bygningen, som også kaldes Amida Hall, er omgivet af to idylliske haver, Yuseien og Shuhekien, som hver især indbyder til stille refleksion. Har du opholdt dig et stykke tid i Kyoto, og synes du, at du er mæt af templer, så tag alligevel til Ohara, om ikke andet så for disse to havers skyld.
På din videre færd op ad bjerget kommer du forbi det ene pittoreske sceneri efter det andet. Men lad mig holde inde her med superlativerne, for billeder siger alligevel mere end ord.
Kannon-do Hall
Længst oppe ad skråningen kommer du til et lille tempel tilegnet barmhjertighedens gudinde Kannon. Kannon-do Hall, som det kaldes, huser en tre meter høj forgyldt Kannon statue.
Rundt omkring templet er der en masse små åbne bygninger, som hver især rummer række på række af små Kannon figurer. Alle er ens. Under hver enkelt er der et nummer samt navnet på den person, der har doneret figuren. En enkelt bygning rummer 1.874 figurer.
Ifølge et skilt på stedet satser man på at få i alt 48.000 figurer sat op.
Kannon er en meget populær guddom, og mange beder til hende om fremgang i tilværelsen og beskyttelse mod alt ondt. Vil du yderligere appellere til hende og vise hende din ærbødighed, kan du her købe en af de små figurer og få den sat op med angivelse af dit navn. Prisen er 10.000 yen, og for det beløb får hun lov til at blive stående på hylden et år med mulighed for forlængelse. Tilbuddet indeholder også et årsabonnement på templets månedsblad, og i løbet af perioden vil du blive inviteret til en særlig ceremoni.
Du kan læse meget mere om Ohara her og her.
Mt. Hiei
Mount Hiei eller Hiezan, som japanerne kaldet det, er et af Japans tre mest hellige steder. De andre to er Koyasan og Osorezan.
Hieizan er hjemsted for Tendai, en af de to store buddhistiske trosretninger, som blev grundlagt i Japan i det tidlige 9. århundrede. Den anden, der hedder Shingon, hører hjemme på Koyasan.
Har du ligesom jeg besøgt Koyasan, vil du formentlig blive slået med undren over den store forskel, der umiddelbart synes at være mellem disse to hellige steder. Førstnævnte er en hel lille landsby med mange templer, som ofte bærer et flamboyant præg, og som udgør et stort turistmæssigt tilløbsstykke.
Stemningen, der omgiver Hieizan derimod, virker nærmest asketisk, og nogle af templerne synes misligholdte.
Hovedtemplet, som hedder Enryakuji er under en langvarig renovering, som blev påbegyndt i 2016, og som er planlagt til at vare 10 år. Jeg besøgte stedet i efteråret 2024, og fik det klare indtryk, at det nok kommer til at vare længere.
Heldigvis er der andre ting at se her. Blandt andet en lille bygning, hvor den obligatoriske bedekrans er omdannet til et alter, som du kan gå hele vejen rundt om, samtidig med at du drejer på hver eneste kugle, mens du beder en bøn.
Tempelkomplekset er spredt ud over tre forskellige områder, som ligger et pænt stykke fra hinanden. For dem, der ikke har lyst til at gå, er der en bus, som kører i rundfart.
Har du brug for en fredelig dag væk fra Kyotos trafik- og turistmylder, kan jeg absolut anbefale en udflugt til Hieizan, hvor udsigten bestemt heller ikke er til at kimse ad.
Der er flere måder at bestige Hieizan på. Fra Kyoto-siden kan du tage en kombination af cable car og svævebane. Og fra den anden side ned imod Biwa-søen kan du tage en cable car. Endelig går der en direkte bus fra Kyoto Station.
Du kan læse mere om Mt. Hiei og Enryakuji her.
Ōmi Shrine
Har du ikke behov for straks at vende tilbage til Kyoto, kan du i stedet tage en cable car fra den anden side af bjerget ned imod Lake Biwa.
På denne side af bjerget findes der også mange templer og helligdomme. Men her vil jeg begrænse mig til at nævne en, nemlig Ōmi Shrine, som ligger blot ti minutters togtur fra cable car stationen.
Ōmi Shrine er måske ikke Japans mest interessante helligdom, men den har en ting, som jeg fandt ret fascinerende, nemlig et urmuseum.
Allerede på gårdspladsen stødte jeg på den første udstillingsgenstand. Den blev præsenteret som en kinesisk ”fire clock”. Og ved du ikke, hvad det er, var den forsynet med et skilt, som ifølge Google Translate oversættes, som følger:
”Dette ildur blev skabt i Kina for omkring 4.000 år siden og blev hovedsageligt brugt til at måle tiden om natten. Ialt 24 kobberkugler hænges med lige store intervaller på dragens ryg.
Dette ur er lavet således, at hvert interval angiver ca. 2 timer.”
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår den forklaring, men måske gør du.
Husk også at se den indendørs udstilling af gamle ure. Det ene mere opfindsomt end det andet. Og nok værd at bruge en halv times tid på.
Fra Ōmi helligdommen er der kun ca. en halv times rejse tilbage til Kyoto Station.
Du kan læse meget mere om Ōmi Shrine her.
Tofukuji
Bliver du i Kyoto i flere dage, kan jeg anbefale at besøge den lille by Uji, som ligger blot en halv times togtur mod syd fra Kyoto Station. Og kommer du af sted i ordentlig tid, kan du med fordel stå af ved den første station, Tofukuji, inden du kører videre til Uji.
Tofukuji Station har nemlig fået navn efter det nærliggende Tofukuji Tempel, som byder på vidt forskellige, store som små haver.
Tofukuji dækker et stort område, men orker du ikke at se det hele, så sørg i hvert fald for ikke at gå glip af Hojo bygningen, der er omgivet af haver på alle fire sider.
Den sydlige have, som er den største, er en traditionel japansk zenhave med revet sand og klippestykker.
De andre tre haver er noget mere uortodokse. For eksempel fremstår den nordlige i et fint ternet mønster.
Du kan læse meget mere om Tofukuji Templet og dets haver her.
Uji
Efter denne lille afstikker går turen nu videre til den lille by Uji, som især er kendt for to ting nemlig Byodoin Templet, en af Japans mest berømte bygninger og Matcha (grøn te). Uji ligger smukt placeret langs begge sider af Uji floden, som snor sig igennem landskabet for til sidst at munde ud i Lake Biwa.
Byodoin Templet
Den såkaldte Phoenix Hall, som ligger midt på templets område, er uden sammenligning den mest ikoniske af Byodoins bygninger. Så ikonisk, at de andre bygninger nemt bliver overset. Og ikke nok med det. Det er samtidig den eneste af dem, som aldrig har været ødelagt af brand, men har stået i sin oprindelige skikkelse siden år 1035, da den blev indviet.
Læg også mærke til den smukke parklignende have, der omkranser tempelområdet. Det er uden tvivl fast arbejde at være gartner her.
Byodoin er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Du kan læse mere om templet her.
Ujigami Shrine
På den anden side af floden ligger Ujigami Helligdommen, som er tæt forbundet med Byodoin, og som ligeledes er på UNESCO’s liste.
Da jeg besøgte stedet, undrede jeg mig over, hvorfor der var anbragt en stor halmring lige foran indgangen. Jeg lagde dog senere mærke til, at det kan man se ved mange helligdomme.
Fænomenet kaldes Chinowa og er en del af en rituel renselsceremoni. Går du igennem ringen er du beskyttet imod al landsens ulykker og sikret et langt liv.
Du kan læse mere om Ujigami Shrine her.
Matcha
Uji er vidt berømt for sin matcha (grøn te). Så har du brug for en god gave til en anden eller til dig selv, sælges teen overalt i byen.
Du kan også deltage i en autentisk teceremoni eller i en workshop, hvor du introduceres i selv at tilberede den perfekte kop grøn te. Begge dele kan du læse om her.
