Simkort
At gå på nettet i Japan via mobiltelefonens danske simkort er den sikre vej mod ruinens rand, med mindre du abonnerer på en særlig service, der også dækker forbrug i udlandet. Heldigvis har de fleste hoteller en brugbar wi-fi løsning, så du gratis kan få læst dine mails og i øvrigt downloade de informationer, du har brug for, når du befinder sig dér.

Vil du gerne være online hele tiden, kan du med fordel anskaffe dig et japansk simkort. Det kan du gøre i lufthavnen, så snart du er landet. Du kan endda vælge, om det skal være et fysisk simkort eller et e-simkort. Sidstnævnte er vældig smart, fordi du med de nyere smartphones kan have mere end et simkort. I lufthavnen hjælper de dig gerne med at installere kortet, uanset om det er det ene eller det andet, du vælger. Denne ekstra service har dog indimellem den bagside, at der kan være lange køer.

Et alternativ til lufthavnen er, at bestille et e-simkort på nettet. Du vælger selv, hvor mange GB du skal bruge, og hvor længe kortet skal virke. Det er ganske let at installere og fungerer upåklageligt. Der er flere forskellige udbydere. Selv valgte jeg denne.

Denne udbyder giver dig en række forskellige valgmuligheder. Priserne er pr. april 2024

Mobil router
Har du din computer med på rejsen og har brug for en god, stabil og rimelig sikker wi-fi løsning, hvilket du ikke altid får på dit hotel, er det muligt at leje en mobil wi-fi router. Der er en hel række af udbydere, der tilbyder denne service. Selv benytter jeg mig af Wi-Fi Rental Store, og det har indtil videre fungeret perfekt.

Flere personer kan gå online samtidig ved at bruge den samme router. Men er der behov for det, skal det naturligvis med i overvejelserne om, hvor stor en kapacitet router der skal bestilles.

Der er tre valgmuligheder. Priserne er pr. februar 2023

Inden jeg tager af sted fra Danmark, bestiller jeg min transportable wi-fi router via ovenstående web-adresse. Så ligger den klar til mig, når jeg ankommer til lufthavnen i Japan. Det er også muligt at få sendt den til det hotel, jeg skal bo på eller en anden adresse. I forsendelsen er der vedlagt en frankeret returkuvert. Så når jeg skal rejse ud af Japan igen, kommer jeg routeren i kuverten, som jeg putter i en postkasse i lufthavnen. Det er blot vigtigt, at jeg husker at gøre det, inden jeg går i transithallen.