Ind til midten af firserne var man afhængig af færgeforbindelser, hvis man ville krydse fra hovedøen Honshū over til Japans fjerdestørste ø, Shikoku og vice versa. Først i 1988 kom den første motorvejsforbindelse, som går via øen Awajishima og to broer.
I slutningen af det efterfølgende årti blev de to næste gennemgående forbindelser – The Eastern Expressway and The Western Expressway – åbnet, i henholdsvis 1998 og 1999. Sidstnævnte rute, kaldet Shimanami Kaidō, kan som den eneste af de tre også tilbagelægges på cykel eller til fods.
Cykelruten
Hvor lang cykelruten er, er der delte meninger om. Enkelte websteder angiver den til at være 60 km lang, andre skriver, at den er 70 km. Men hvis vi forudsætter, at den tilbagelægges på lejet cykel, og vi følger den anbefalede rute fra Onomichi cykeludlejning til Imabari Station, hvor cyklen afleveres, er det en strækning på i alt 81 km. Formentlig skyldes uoverensstemmelsen, at det er motorvejens længde, der angives.
Undervejs fra Onomichi til Imabari skal du krydse i alt 6 øer og 6 broer i modsætning til motorvejsruten, som går over 7 broer. Forskellen skyldes, at hvor bilister først kører over en bro, lægger cyklister og fodgængere ud med at tage en lille færge, der sejler i pendulfart mellem Onomichi og den første ø, Mukaishima.
Leje af cykel
Ganske tæt på færgelejet finder du en stor cykeludlejningsforretning. Umiddelbart ser stedet ud til at have masser af ledige cykler, men jeg vil alligevel anbefale dig at reservere på forhånd over nettet. Det gjorde min cykelmakker og jeg, og det viste sig at være en god ide.
For at sikre os, at alting var, som det skulle være, lagde vi vejen forbi udlejningen dagen før, og her fik vi, at vide, at hvis vi skulle have to cykler, der passede til os i størrelsen, skulle vi stille næste morgen kl. 7, og selv det var ingen garanti for, at det ville kunne lade sig gøre. Jeg fandt derfor reservationen frem, og straks fik piben en anden lyd. Deres mekaniker ville sørge for, at vores to cykler stod klar til os, når vi dukkede op.
Bagage
Det er naturligvis meget begrænset, hvad du kan have med dig af bagage på en tur som denne, højst en ikke al for tung rygsæk. Derfor bad vi vores hotel i Onomichi om at sende resten af vores bagage til hotellet i Imabari, hvor vi skulle tjekke ind to dage senere. Den service fungerede upåklageligt, for da vi nåede frem sidst på eftermiddagen, stod kufferterne allerede på vores værelser.
Selve cykelturen
Så snart du er kommet i land på den første ø, behøver du blot at følge den blå linje langs vejen. Den angiver den anbefalede rute, og det gør den hele vejen til målet, så du behøver ikke at være bange for at køre forkert. Nogle af turistbrochurerne påpeger, at ruten er ganske flad, men det er en sandhed med modifikationer. Hvilket du opdager, så snart du kommer til den første bro. Op og op går det nemlig ad en snoet sti, før du endelig kan køre ud på broen. Eller rettere sagt ud i dens bug, for som den eneste bro på ruten har denne cykelstien beliggende en etage under kørebanerne.
En eller to dage
Garvede cyklister kan uden tvivl køre hele ruten på en enkelt dag, hvis de lægger tidligt ud. Selv valgte min cykelmakker og jeg at tage en overnatning undervejs på den mest interessante af de seks øer, nemlig Ikuchijima Island. Her havde vi i god tid i forvejen booket et værelse på en hyggelig ryokan i den lille by Setoda på øens nordside.
Vi ankom hertil først på eftermiddagen efter at have tilbagelagt de første 33 km i et adstadigt tempo og spist frokost undervejs.
Kosanji Temple
Tidspunkt og sted viste sig at være godt valgt for ganske tæt på vores ryokan lå turens største seværdighed, og den havde vi nu god tid til at udforske.
Kosanji Templet er et kapitel helt for sig. Det dækker et område på 50.000 m2, og blev grundlagt i 1936, hvor første spadestik blev taget til templets hovedbygning, som i øvrigt er stærkt inspireret af Byodoin Templet i Uji nær Kyoto. Siden kom der mere til, men først 30 år og mange bygninger senere stod hele tempelkomplekset færdigt.
Hovedbygningen er ikke den eneste af templets mange bygninger, der har fået inspiration udefra. Har du besøgt den første Tokugawa shogun, Ieyasus mausolæum i Nikko, vil du også kunne nikke genkendende til den gigantiske og rigt udsmykkede port, som dominerer billedet, så snart du er trådt ind på Kosanji Templets område.
Det er nu tid til at gå en tur under jorden. Her fører en 350 meter lang tunnel dig igennem diverse stadier af helvede og paradis. Den er rigt illustreret med forskellige undertiden ret barske malerier og tableauer, som viser, hvad det buddhistiske helvede har at byde på. Har du stiftet bekendskab med Dantes Guddommelige Komedie og de mange forskellige former for helvede, den beskriver, er det svært ikke at drage en parallel.
På sit dybeste sted ligger tunnelen hele 15 meter under jordens overflade, og igennem hele sin længde er den flankeret af i alt 1.000 små hellige statuetter, som findes overalt på dens vægge.
Hvor tunnelen ender, går vejen opad og snart kommer du til et sted, der er den diametrale modsætning til, hvad du lige har været igennem. Hill of Hope, hvor alt, inklusive den lille café, er fremstillet i italiensk marmor. Umiddelbart er dette ikke en del af templet, selv om det ligger på dets område, og det er heller ikke omtalt i dets officielle guidebook.
Alligevel synes symbolikken at være tydelig. Efter at have bevæget dig igennem den dystre tunnel, er du nu nået til det næste stadie: Genfødsel.
Du kan læse mere om Kosanji her.
Cykelfærgen
Hvis du synes, at 81 km er i overkanten, men stadig gerne vil cykle Shimanami Kaidō, er der et alternativ. Du kan springe de første to øer over og sejle fra Onomichi direkte til Setoda Port på Ikuchijima. Herved sparer du ca. 33 km i sadlen. Den løsning er der nogle, der vælger. Sejlturen varer kun 40 minutter, og man kan med en vis ret sige, at det er den kedeligste del af cykelruten, man i så fald går glip af. Færgen lægger i øvrigt til ganske tæt ved Kosanji Temple. Der afgår flere færger om dagen. Læs mere her.
Videre mod de næste tre øer
Fra Setoda går turen nu mod Tatara Bridge, der med sine 1,480 meter, er rutens næstlængste bro. Herfra kører du hovedsageligt langs vandet de næste mange kilometer, indtil du kommer til den sidste ø Ohshima.
På intet tidspunkt får du lov til at være usikker på, hvilken vej du skal køre. Blå striber på asfalten og omhyggelig skiltning fjerner enhver tvivl.
Kurushima-Kaikyo Bridges
Cykelrutens største fysiske udfordring er uden tvivl den 4.105 meter lange broforbindelse, som også er den sidste, du skal over. Den spænder over tre små øer, men du kommer ikke i land på nogen af dem. Storslået ser den ud, og et sug i maven fik jeg ved tanken om den jævnt stigende spiral, jeg skulle forcere for at komme op på den. For slet ikke at tale om min højdeskræk.
Jeg må indrømme, at jeg var en anelse flad, da jeg endelig cyklede ud på broen. Og anstrengelserne var ikke ovre, for de næste 1-2 km gik det stadig opad. Til gengæld blev jeg belønnet med en storslået udsigt, som jeg sent skal glemme.
Den sidste bid vej til Imabari Station er til gengæld hurtigt glemt. Blot kan jeg huske, at jeg tænkte, at nu måtte turen godt snart være forbi.
Du kan læse mere om Shimanami Kaidō her.