I mit tidligere indlæg Tokyo til fods introducerede jeg ideen om at stifte nærmere bekendtskab med et lokalområde i Tokyo ved at foretage en Shichifukujin Meguri, Det vil sige en pilgrimstur rundt til syv helligdomme, der repræsenterer hver sin lykkegud. På den måde havde jeg en bestemt rute at følge i stedet for blot at gå rundt på må og få.
I efteråret 2023 valgte jeg så at bruge samme model blot på et andet område i Tokyo, nemlig Yanaka. Et kvarter, som på mirakuløs vis er gået fri af naturkatastrofer og bombardementer under krigen, og hvor du derfor kan få en en fornemmelse af det gamle Tokyo.
Ruten, jeg gik, kan du se nærmere beskrevet her , hvor du kan også finde et detaljeret kort.
Jeg valgte i øvrigt at supplere med at besøge Nezu helligdommen, som ligger uden for Yanaka området.
I det følgende har jeg ikke til hensigt at vise fotos af alle templerne, men vil i lige så høj grad fokusere på, hvad jeg oplevede undervejs.
Tōgakuji
Turens udgangspunkt var Tabata Station, som ligger kun et kvarter med toget fra Tokyo Station. Første mål var Tōgakuji Tempel, som ligger uden for Yanaka, men som alligevel hører med til ruten. I templets have er der en fin dam med farvestrålende karper, som du ikke må gå glip af.
Turen hertil fra stationen tog blot 10 minutter.
Seiunji
Nu fulgte den efter min mening mindst interessante del af ruten. En ca. 20 minutters spadseretur til templet Seiunji også kaldet Shounji. Det var ikke så nemt at finde, men her havde jeg god gavn af appen MAPS.ME. Takket være den lykkedes det mig at nå frem en anelse før et japansk par, der var startet på turen samtidig med mig.
Shushōin
Nu bevægede jeg mig for alvor ind i Yanaka kvarteret, som ud over at være et meget levende sted med en lang historie også i høj grad bærer præg af at være et sted for de døde. Yanaka er hjemsted for en af Tokyos største kirkegårde, og alligevel havde de fleste af de templer, jeg nu passerede, hver et større eller mindre antal gravsteder.
Det gjaldt også Shushōin, som jeg nåede frem til efter blot fem minutters gang.
Yanaka Ginza
Næste tempel på ruten hedder Tennōji, og vælger du at gå den direkte vej, vil det tage dig et kvarters tid. Undervejs passerer du imidlertid Yanaka Ginza, , og her valgte jeg at gøre en afstikker. Betegnelsen Ginza er taget fra den berømte og fashionable handelsgade i det centrale Tokyo, men her hører enhver sammenligning også op. Yanaka Ginza er nærmest at betegne som et retro marked, hvor du kan købe alverdens traditionelle japanske ting.
Gaden byder også på en række restauranter, hvor du kan få stillet sulten eller blot nyde en kop kaffe, inden du går videre.
Men ikke nok med det. Klos op ad gaden finder du en række boder med marskandiservarer, hvor du har mulighed for at gøre et kup, hvis du for eksempel interesserer dig for gamle dukker.
Går din interesse derimod i retning af orientalske tæpper eller andet godtkøbskram, er der også råd for det. Se bare her!
Tennōji Tempel
Når du har spist og set dig mæt på alle herlighederne på Yanaka Ginza, er det blevet tid til at gå videre til næste tempel på ruten, som ligger blot 10 minutter væk. Tennōji, som blev grundlagt for 750 år siden, er Yanakas ældste tempel.
Yanaka Cemetery
Næste etape på vejen til Chōanji Tempel fører dig igennem Yanaka Kirkegård, der med sine knap 10 hektar og over 7.000 gravsteder er en af Tokyos største.
Denne del af ruten behøver kun at vare 6-7 minutter, men den vil uvægerligt tage længere tid, fordi kirkegården med sin smukke beplantning og ophøjede ro er et sted, der indbyder til dvælen og fordybelse.
Gokokuin Tempel
Afstanden fra Chōanji til Gokokuin er en anelse længere, men nu går ruten gennem den mest spændende del af Yanaka med mange gamle huse og små spændende smøger.
Bydelens tilbagelænede retro atmosfære er et mekka for kunst og kunsthåndværk. Glem for et øjeblik de syv lykkeguders rute og bevæg dig ned af nogle af de små sidegader. Du behøver ikke at gå længe, før du støder på en lille kunsthandel eller et galleri.
Ind imellem stødte jeg på smøger, som førte mig tilbage til en anden tidsalder, og som jeg havde svært ved at forstå befandt sig i metropolen Tokyo. Kun de lidet kønne elektricitetsledninger brød idyllen.
Omsider nåede jeg frem til Gokokuin, som er tempel nummer seks på ruten. Et imposant bygningsværk, der ligger ganske tæt på Ueno Park. Uden tvivl det flotteste tempel hidtil.
Ueno Park
Det sidste tempel på ruten ligger i den sydlige del af Ueno Park, og du skal gennem parken for at komme ned til det. Der er flere veje, du kan gå, så jeg har ikke sat tid på, hvor længe det tager.
Det første syn, der mødte mig da jeg trådte ind i parken, var en stor græsplæne, hvor der stod en masse mennesker og så ud til at vente på et eller andet. Gad vidst, hvad det gik ud på? tænkte jeg først. Men så gik det op for mig. Jeg havde lige læst ”Ueno Station, parkudgangen” – en meget bevægende bog skrevet af den japanske forfatter Yu Miri. Den handler om de hjemløse i netop Ueno Park.
Nu fik jeg syn for sagn, for da jeg så nærmere til, kunne jeg se, at de mange mennesker stod i kø for at få vand og mad.
På min videre færd gennem parken fik jeg øje på en flot femetagers pagode. Den besluttede jeg mig for at tage nærmere i øjesyn. Desværre viste det sig, at den var placeret inde i Ueno Zoologiske Have, som var omhyggeligt hegnet ind. Det undrede mig meget, for lige uden for hegnet var der en Shinto helligdom, og det ville være nærliggende at antage, at pagoden hørte til der.
Forklaringen viste sig at være, at det gjorde den også engang. Men pagoder hører oprindelig buddhismen til, og da de to religioner blev tvangsadskilt under Meiji-reformen, forlangte regeringen, at alle pagoder, der hørte til Shinto helligdomme skulle rives ned. Chefpræsten her reagerede hurtigt. Han insisterede på, at pagoden tilhørte et nærliggende tempel, og sådan blev den reddet. Det pågældende tempel, havde dog ikke råd til at vedligeholde den, så igen skiftede den ejer. Denne gang som en gave til Tokyos bystyre, der sidenhen placerede den bag hegnet.
Shinobazu-ike Benten-dō
Det sidste tempel på ruten kaldes i daglig tale blot for Bentendō. Det ligger på en lille ø i Shinobazu-ike, (Shinobazu Dam). Templet skiller sig ud fra alle de andre på ruten ved at være ottekantet. Du kan læse mere om Ueno Park og Shinobaza Dam her.
Nezu Shrine
Du er nu nået til vejs ende med din pilgrimstur. Men har du mod på mere, kan du fortsætte til Nezu helligdommen, som bestemt også er værd at se. Det kræver imidlertid endnu en spadseretur på en lille halv time.
Du lægger ud med at fortsætte til højre rundt om dammen fra bagsiden af templet. Stien fører ud til en stor vej, hvor du skal gå mod nord. Er du træt af at gå, kan du herfra tage bus nr. 58 i retning af Waseda og stå af ved stoppestedet Nezu Shrine. (Nezu Jinja Iriguchi).
Nezu Shrine er den ældste eksisterende Shinto helligdom i Tokyo. Den blev opført i 1705 og og i modsætning til så mange andre helligdomme i Tokyo slap den uskadt fra Anden Verdenskrigs voldsomme bombardementer.
Nezu Shrine er også hjemsted for en mindre helligdom kaldet Otome Inari Shrine, der som mange andre inari-helligdomme er let genkendelig på rækkerne af røde torii porte, der står tæt sammen.
Jeg besøgte selv Nezu helligdommen i midten af november og blev betaget af den. Men efter sigende er det perfekte tidspunkt at nyde stedet i perioden april til maj, hvor områdets mange azaleaer blomstrer.
Du kan læse meget mere om Nezu Shrine her.